Evaluering af den samlede undervisning


Skoleåret 2017/2018

I friskoleloven står der at :

§ 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. § 38, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Stk. 2. Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål.

Stk. 3. Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen.

  • 1 c.Skolen skal offentliggøre sine slutmål, delmål og undervisningsplaner, jf. § 1 a, og resultatet af evaluering og opfølgningsplan, jf. § 1 b, stk. 3, på skolens hjemmeside på internettet.”

 

Planlægning af evalueringsproces på HTPS

 

Evalueringen gennemføres årligt, i april/maj måned, med forskellige undersøgelser blandt elever, forældre og andre kilder samt inddragelse af skolens daglige praksis som foretages af skolens ledelse.

Pædagogiske og faglige tiltag udarbejdes af teamledere i samarbejde med skolens samlede undervisningspersonale.

Handleplan og målsætning udarbejdes af skolens ledelse. Større tiltag godkendes i skolens bestyrelse.

 

 

Status

 

Fælles Mål

 

HTPS følger målene i Fælles Mål i fuldt omfang i alle fagene.

Fagrækken er fordelt i forhold til undervisningsministeriets anbefalinger, dog er der enkelte ekstra timer i bestemte klassetrin, typisk i dansk og matematik.

Fagene kaldes det samme som de ministerielle kaldenavne, dog har ”kristendomskundskab” kaldenavnet ”religion”.

 

Lærernes årsplaner skal opfylde trinmålene i Forenklede Fælles Mål. Lærerne udarbejder årsplaner til eget brug. Planerne deles med ledelse og evt. med tilsynsførende, der tilsammen sikrer, at trinmålene opfyldes. Årsplaner deles ikke automatisk med forældrene.

 

De ikke-skemalagte obligatoriske emner opfyldes i form af fagdage/flexuge, der er spredt ud over skoleåret.

 

 

 

Faglige og social evaluering

 

Evaluering af elevernes faglige standpunkt og faglige udvikling følges op i:

  • Årligt forældremøde, afholdes i starten af undervisningssæson, hvor samtlige lærere og forældre præsenteres for hinanden, og der tages diverse beslutninger i fællesskab vedrørende klassearrangementer, samarbejdskultur mm.

På disse møder bliver der afholdt valg om forældreråd, som står for sociale arrangementer i løbet af skoleåret.

  • Skole-hjem samtaler; 2 gange årligt, på alle klassetrin, hvor klassens dansk- og matematiklærer som minimum deltager, her bliver alle elevers faglige og sociale trivsel vurderet.
  • Behovssamtale; forældrene får tilbudt en samtale med klasselæreren og evt. med andre lærere fra klassens team, hvis dette ønskes. Lærerne kan ved samme lejlighed indkalde forældrene til en samtale.
  • Karakterblad; Tre gange årligt gives der standpunktskarakterer og karakterer for samlet arbejdsindsats på 0.- 9- klassetrin i forskellige former. Det foregår typisk som;
  • i 0.- 2 klasse i form af udsagn om den enkelte elev
  • i 3.-5. klasse udformes der elevplaner
  • i 7.- 9. klasse gives der karakterer efter 7- trins skalaen.

 

  • Eleverne fra 0. – 6. klasse testes hvert år i dansk og matematik.
  • Eleverne fra 7. – 9. klasse har terminsprøver hvert år i dansk og matematik.

 

For at sikre socialtrivsel på det individuelle- og fællesniveau sker der;

  • Der afholdes individuelle elevsamtaler løbende med klasselæreren, minimum en gang om året .
  • Der afholdes klassemøder for at sætte problemstillinger på dagsordenen og lære at løse dem ved konstruktivt samarbejde. De lærer at lytte til hinanden og at sætte ord på egne følelser.

 

Demokratisk dannelse på HTPS

 

”…skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve

i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes

kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,

herunder ligestilling mellem kønnene”  friskoleloven §1 stk 2

 

” Ligeværd, selvværd og personlig udvikling
Skolen skal stimulere elevernes personlige udvikling, som skal give eleverne et godt selvværd.
Skolen skal forsøge at give eleverne en god forståelse for ligeværd mellem mennesker,
uanset køn, religion eller nationalitet. Gennem egen forståelse og respekt for andre skabes tolerance.

 

Demokrati og frihed
Skolen skal gennem sin kultur og undervisning opdrage eleverne til at kunne forstå og deltage i et demokratisk samfund. Eleverne skal kunne forstå, respektere og bruge de pligter og friheder, som er forbundet med at leve i et demokratisk samfund.” værdigrundlag for HTPS

 

På HTPS har vi ekstra fokus på elevernes demokratiske dannelse. Det er et must for skolen, både fordi det er en lovmæssig forpligtelse, men samtidig en del af skolens værdigrundlag.

Vores erfaring viser, at målrettet arbejde med udvikling af elevernes demokratiske dannelse skaber tilfredshed og popularitet for skolens forældrekreds. Arbejdet med udviklingen af den demokratiske dannelse foregår igennem bl.a.;

  • Emnet bliver implementeret i fagene som forskellige undervisningsforløb.
  • Udskolingselever planlægger besøg til Christiansborg og lokalbyråd, for at give eleverne et nærmere indblik i hvad folkestyre er.
  • Politikere, både i lokal- og landsplan, bliver inviteret til skolen for at orientere elever om det politiske liv i samfundet samt for at vække elevernes interesse til at deltage aktiv i den politiske debat.
  • Der bliver afholdt kommune- og skolevalg på skolen i alle valgperioder.
  • Elevrådet fungerer meget aktivt, og elevernes meninger bliver hørt og vurderet i forhold til skolens virke.

Ledelsen og personale giver fuld støtte til elevrådet for at opmuntre dem til at være mere effektive.

  • Skolen har ikke kønsopdelt undervisning, og lærerne har ekstra opmærksom på at sørge for at undgå kønsadskillelse ved gruppedannelse, når der skal arbejdes i grupperne.

 

 

Pædagogiske og faglige tiltag for skoleåret 2017/2018

 

Lærerteamet i koordination af teamlederne har udarbejdet en række ønske for skolens udvikling på deres møder i juni 2018.

 

  • Elevplaner i stedet for karakterer – karakter fra 7.kl.
  • Lektiefri indskoling – forældrene skal have samtaler med deres børn om deres skolegang. Man bliver nødvendigvis ikke bedre af at lave lektier hjemme.
  • Onlinesystemer i alle fag, hvilket vil fordre den røde tråd og samarbejdet mellem de forskellige årgange.
  • Emnebaseret informationsbrev er et must for at oplyse forældrene om, hvad arbejder klassen med.
  • Flere teammøder skal afholdes.
  • Morgensamlinger skal afholdes trinvis i indskoling, mellemtrinnet og udskolingen.
  • Synlige retningslinjer for fagene der foregår i faglokaler. Opsyn med faglokaler.
  • Lejrtur for 4. klasse skal overvejes.
  • Klassesæt bærbar/ iPad til indskolingen og mellemtrinnet. Fra 6. klasse og op efter skal elevernes opfordres til at have/hente egen bærbar.
  • Lærere der udfører AKT, test og PPR arbejde ønsker, at det bliver skemalagt.
  • Alle lærere forventes at være engagerede i fælles arrangementer.

 

Fokus på læseløft i det nye skoleår

  • 2-lærer system i læsetimer (2 lektioner om ugen) ønskes i indskolingen, og anden lærer skal også være uddannet dansklærer. Evt. læsecenter med bøger.
  • Alle lærere skal have fokus på læsning og ikke kun dansklærerne!
  • Faglig læsning skal være et must i alle fag på alle trin.
  • Teammøderne kunne være med til at udforme retningslinjer for de enkelte trins læseløft og faglig læsning.

*lærerkursus i brugen af cd-ord et must.

  • Krav til mellemtrinnet om læsning af fællesromaner min. 4.
  • Forældre skal ligeledes inddrages i deres børns læsning og læseløft, og tage deres del af ansvaret/slæbet. Klassefest/kahoot
  • dk kan overvejes i indskoling

 

 

 

Elevernes deltagelse til fælles aktiviteter

  • Skolens værdigrundlag skal også synliggøres overfor skolens forældre, udover synliggørelsen af denne på hjemmesiden.
  • Ledelsen skal mere på banen i tilfælde af mindre deltagelse til fællesaktiviteter såsom klippe-klister dag, fastelavn osv.

 

Bløde værdier: sproget, trivsel

  • Der skal være fokus på sproget i udskolingen, eleverne skal være bevidste om, at de er rollemodeller for de yngre børn. Tale pænt og respektfuld overfor hinanden og omverden.

 

Fritid

  • Ophold for de ældre elever – opholdsrum med aktiviteter til dem i pauserne. Dette har ligeledes været et ønske fra elevrådet.
  • Frikvarterne – nogle fælles redskaber til børnene eks. spil, sjippetov osv. klassekøb
  • Borde og stole i fælles rum, aulaen, så det gøres pænt og indbydende.

 

 

Målsætning og handleplan

 

HTPS er oprettet i 2013 og kan betragtes som en forholdsvis ny skole, som er i gang med sin udviklingsproces.

Udover lovmæssige forpligtelser skal ledelsen fortsat sikre skolens værdier, da de er grundelementer for skolens eksistens. Desuden skal vi være dynamiske, aktive, initiativtagende og åben for omverdens input for at kunne udvikle skolen, både generelt og i den enkelte elevplan, positivt.

 

  • Udefra personalets ønske, skal ledelsen vurdere og evt. udarbejde gennemførelsesplan i alle de emner der står i det pædagogiske og faglige plan, særlig fokus på læseløft.
  • Alkelær system skal udvides i indskoling, da de vurderes meget effektivt.
  • Forældrene skal orienteres bedre vedr. skolens værdier, deltagelse til fælles aktiviteter og evt. konsekvenser. Ledelsen skal gribe ind ved behov.
  • Mere effektivt teammøder, flere timer til det.
  • Godt stykke arbejde fra elevråd skal styrkes.
  • Manglende handlingsplaner i skolens drift skal udarbejdes løbende og skal offentliggøres på forældreintra.
  • omstrukturering i ledelsesplan for at kunne nå til alle de ønskede mål ved siden af daglig drift.
  • Der skal planlægges forskellige social samvær og aktiviteter blandt lærere for at forbedre kollegial samarbejde.

 

 

Vurdering

 

Vores mundtlig evaluering er eleverne og forældre, resultater af tests og afgangsprøver, overgang til ungdomsuddannelserne viser os tydeligt at skolen klarer sig tilfredsstillende. Social og faglige trivsel blandt elever er også ligeledes tilfredsstillende. Generelle tilfredshed skal dog ikke forhindre os til at arbejde målrettet for forbedringer med ovenstående emner.